layoutelementlayoutelement
logo - tværgående enhed for læring 

Naturprojekt - KOM UD I DAG

Siden er under udarbejdelse.

Naturprojektet KOM UD I DAG, er en forkortelse for KOMpetence UDvikling I DAGtilbud. 

Projektets genstandsfelt er kompetenceløft for dagplejere, vuggestue- og børnehavepædagoger i dagtilbud med afsæt i eksperimenterende og aktiv læring indenfor læreplanstemaet ”Natur og Naturfænomener”. 

Bag om ’Kom Ud I Dag’:

Målet med projektet er at alle børn i Dagtilbud i Horsens Kommune, bliver klædt på til:

Måden hvorpå målene tilvejebringes er ved at medarbejderne i Dagtilbud I Horsens Kommune kompetenceudvikles til at arbejde med følgende 4 pejlemærker:

Naturprojektet skal dermed gøre alle ansatte på dagtilbudsområdet stærke i læreplanstemaet Natur- og naturfænomener ud fra ovenstående pejlemærker. Bl.a. lærer medarbejderne at bruge naturen i nærområdet på en helt ny måde med en undersøgende og eksperimenterende tilgang. Projektet implementeres og udfoldes fra marts 2016 til juni 2017.Den første del består af uddannelse af tovholdere, som uddannes til at gå foran og inspirere kollagerne i arbejdet med natur og naturfænomener. I anden del, foldes indsatsen ud til hele Dagtilbud og vil dermed berøre alle ansatte og børn i dagplejen, vuggestuer og børnehaver. Anden del starter med to kickoffdage i september, hvor samtlige ansatte i Dagtilbud skal på en hel dags workshop og klædes på til at styrke arbejdet med læreplanstemaet. Herefter følger indsatser i de enkelte dagtilbud frem til juni 2017, hvor projektet afrundes med en udeuge og en Biennale, der stiller skarpt på de nye måder at arbejde med Natur og naturfænomener ud fra en undersøgende og eksperimenterende tilgang.

Har du spørgsmål til projektet, kan der rettes henvendelse til projektleder påmbrn@horsens.dk

Se hvad tovholderne siger om uddannelsen:

Line Andersen Pædagog i dagplejen, Daginstitution Højvang

Tovholderuddannelsen er en fed mulighed. Vi arbejder jo allerede med naturen i vores dagligdag, men med dette kursus går vi nogle lag dybere og sætter mere faglig viden på. Vi får viden om bløddyr, hvirvelløse dyr, træarter og fuglearter. Det er utrolig spændende og en viden, vi kan give videre til børnene, der meget let bliver meget optagede af det, hvis de kan mærke, at den voksne synes, det er spændende, og ved nogle interessante ting. Jeg har altid rodet i jorden og kigget på regnorm og blomster med børnene. Forskellen er nu, at jeg sammen med børnene både undersøger og får viden om roden, kronblade og pollen – og ikke bare en flot blomst. Vi lærer at gøre børnene fortrolige med naturen. Vi er begyndt at tænke på en anden måde og være eksperimenterende og bliver gode til at turde at springe ud i det.

Camilla Dreiager, assisterende leder dagtilbud Højvang

Vi skal gøre op med at tale dansk i light version til børnene – vi skal ikke ud at se den lille Peter Edderkop, men derimod undersøge: hvad er det for et dyr? Hvorfor gør den sådan? Nu skal vi folde verden ud for børnene. Man kan få det mest fantastiske samspil, når man for eksempel fortæller dem, at en bænkebider er en del af krebsefamilien og at den hele tiden skal have vand for at kunne leve. De ligger under fliserne, fordi der er fugtigt. Som leder er det min fornemste opgave at sørge for, at det vi lærer, kommer ud i hele huset og bliver en del af hverdagen. Jeg vil gerne gøre alle de redskaber vi har brug for til at undersøge lettilgængelige og lige ved hånden, så man kan bruge, hvis der f.eks. kommer et spændende insekt, vi skal kigge nærmere på.

Carina Maria Algren, pædagog i børnehaven Triton

Vi er jo så heldige nærmest at have Nørrestrand i baghaven, så lige nu går vores projekt på at lave en sneglefarm vinbjergsnegle. Vi har fundet ud af, at de brune er unge snegle, der ikke kan lægge æg. Men hvis sneglen er hvid, er den over to år gammel og så kan den lægge æg. Jeg er så heldig at have en naturentusiastisk studerende lige nu, så vi laver masser af projekter der indebærer at dufte og grave og kigge på musehuller. Uddannelsen er en fantastisk mulighed, hvor jeg både får noget teoretisk og praktisk viden, og inspiration fra de andre deltagere, som er meget engagerede. Det bliver en spændende udfordring også at få mine kolleger med.

Maria Bøgestrand, Dagplejer i Vestbirk, dagplejen Sydvest

Jeg er netop uddannet pædagog med værksted, natur og teknik på linje, så det, der giver mig mest på tovholderuddannelsen, er, at vi kan dele viden, og se hvordan de andre gør. Med de videoklip, vi har lavet hver især, kan vi finde masser af inspiration til nye måder at arbejde med naturen. Vi arbejder eksperimenterende, så jeg lærer også en masse af at se min egen praksis på video.  

Vi har arbejdet med is, vand og lavet et regnormebo. Jeg har fokus på at bruge de rigtige fagudtryk med børnene, så de lærer de rigtige ord for regnorm, bænkebider, snegle og mariehøns – og de store nuancer hos hvert lille dyr eller insekt.




 
For yderligere oplysninger kontakt
Michelle Bryde Nielsen

Udviklings- og evalueringskonsulent


Tlf.: 29 13 62 60
E-mail: mbrn@horsens.dk
 


Horsens Kommunes byvåben

Tværgående Enhed for Læring

Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf. 76 29 30 90
E-mail: laering@horsens.dk
Sikker e-mail: uddannelseogarbejdsmarked@horsens.dk

CVR 2918 9889
EAN 5798006184972