layoutelementlayoutelement
logo - tværgående enhed for læring 

Messestandene

Alle klasser der deltager i Skolernes Krimimesse skal have udformet og opstillet en stand til messen. Byskolens skoletorv danner rammen for messeområdet. 

Hver stand består af tre elementer

  • en udstilling af klassens arbejde med deres krimitema
  • et oplæg på max 5 min. om klassens krimitema
  • en aktivitet for tilskuerne i standen

Aktiviteten kunne fx være krimigåde, quiz, qr-opgaver, ”træk et dilemma” , fingeraftryk, animationarbejde og oplæsning.

Standens udformning, oplægget og aktiviteten vil blive bedømt af tilskuerne og indgå i en konkurrence om ”Årets stand på Skolernes Krimimesse”.

Kun fantasien sætter grænser! Vi håber på rigtig mange spændende klassestande.

Besøg i standene

På messedagen skal alle elever besøge tre stande. Der er afsat 12 min. til hvert besøg inkl. skift mellem standene. Der markeres over højttalerne, hvornår eleverne skal skifte fra en stand til en ny stand. Der vil være mellem 6 og 9 elever på besøg ad gangen.
Se hvilke stande jeres klasse skal besøge her: Besøg i stande

Vi vil gerne opfordre til, at I får en snak med eleverne om, hvordan de skal agere som ”standholdere”: Henvende sig til publikum, fortælle om klassens arbejde, være smilende og høflig, virke åben for dialog m.m. Og også tale med eleverne om at være gode messegæster: Fordybe sig i de forskellige stande, lytte, stille spørgsmål, afprøve opgaver, udvise interessere m.v. 

Opstilling af standene 
Her er en oversigt over messeområdet, hvor jeres stands placering er indtegnet:

Messestande stueetagen

Messestande 1. sal

I skal selv sørge for at opstille og dekorere standen. Der er et bord (ca. 80 x 180 cm) til hver stand. I skal selv medbringe det, som I skal bruge for at indrette jeres stand.

Vi anbefaler, at I opsætter jeres udstilling på papvægge hjemmefra. Der er ikke opslagstavler til rådighed, og det er langt fra alle standområder, der har muligheder for ophængning på vægge (fx kun halvmure eller hylder på væggene).

Der er trådløs adgang i hele messeområdet. I skal selv medbringe fordelerstik og evt. forlængerledninger.
Der er mulighed for at få standmaterialerne låst inde om natten mellem onsdag og torsdag. I skal dog selv opbevare digitalt udstyr som fx bærbare og kameraer.

Onsdag d. 2. april har I mulighed for at opstille klassens stand i tidsrummet kl. 12-16. Vi anbefaler, at der kun møder en lille gruppe fra hver klasse op til opstilling af klassens stand.

Nedtagning af standene

Efter messedagen nedtages klassens stand. Læreren har ansvaret for at alt standmateriale  og evt. affald fjernes. Hvis ikke materialer fra standene kan blive afhentet torsdag eftermiddag, kan de opbevares i hallen. De skal afhentes senest fredag kl. 10.00

 
For yderligere oplysninger kontakt
Winnie Henriksen

Læringskonsulent


Tlf.: 51296984
E-mail: whe@horsens.dk


Horsens Kommunes byvåben

Tværgående Enhed for Læring

Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf. 76 29 30 90
E-mail: laering@horsens.dk
Sikker e-mail: uddannelseogarbejdsmarked@horsens.dk

CVR 2918 9889
EAN 5798006184972