layoutelementlayoutelement
logo - tværgående enhed for læring 

Sprogrigt miljø til de små 0-2 år

Sprogrigt miljø til de små 0-2 år er et projekt, der gennemføres af Horsens Bibliotek i samarbejde med Dagplejen i Horsens Kommune. Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen.

I alt deltager omkring 60 dagplejere og ca. 220 dagplejebørn i alderen 0-2 år i de mest sprogligt udfordrede distrikter i kommunen. Projektet forløber fra september 2016 – april 2018.

Formålet med projektet er at styrke de 0-2 årige dagplejebørns sproglige udvikling igennem en tværfaglig indsats målrettet dagplejerne i 4 udvalgte distrikter. Et veludviklet sprog i barnets tidlige leveår er en af de centrale forudsætninger for god læring i skolen og for at barnet senere har de bedste livsmuligheder. Forskningen viser, at læsning er en af de bedste metoder til at understøtte barnets sproglige udvikling. Projektet ønsker at skabe et øget fokus på sprogrige miljøer hos dagplejerne og udvikle et blivende samarbejde mellem Dagplejen og Horsens Bibliotek gennem dagplejernes og børnenes brug af bibliotekets bøger og andre materialer, aktiviteter og ikke mindst bibliotekarernes kompetencer inden for området.

Projektet er tilrettelagt med planlagte besøg, hvor dagplejerne og børnene i hold skal besøge biblioteket en formiddag hver 4. uge fra september 2016 til februar 2018. Disse besøg er enten et ”basis besøg” eller et ”udvidet besøg”:

  • Basisbesøg: Dagplejerne og børnene får inspiration og vejledning af bibliotekarerne til lån og brug af bøger og materialer, og besøger ”stationer” med sproglege.
  • Udvidet besøg: Her indgår forskellige former for sprogaktiviteter eksempelvis dialogisk læsning, sprogaktiviteter med film, billedlotteri, taktile materialer oma. Desuden bliver der enkelte aktiviteter med musik og børneteater ved eksterne kulturaktører.

Klik her for at læse mere om projektet

 
For yderligere oplysninger kontakt
Nynne Thorup Horn

Sprogkonsulent 

Tværgående Enhed for Læring


Tlf.: 20 46 73 47
E-mail: ntho@horsens.dk


Horsens Kommunes byvåben

Tværgående Enhed for Læring

Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf. 76 29 30 90
E-mail: laering@horsens.dk
Sikker e-mail: uddannelseogarbejdsmarked@horsens.dk

CVR 2918 9889
EAN 5798006184972