layoutelementlayoutelement
logo - tværgående enhed for læring 

Idræt

Idrætsnetværket blev dannet på baggrund af ønsket om et tættere samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af skolerne. Et netværk hvor fagets faglighed kommer i fokus.

Målet med netværket er

  • at synliggøre faget på skolerne, for forældrene og i kommunen
  • at skolerne har mulighed for erfaringsudveksling og opkvalificering af faget lærerne imellem
  • at efterleve kommunens tiltag om ”kost og bevægelse” i kommunen

Netværket afholder 4 møder om året af en varighed på 2 timer, med et praksis indhold, som de enkelte lærere står for.
Vi har etableret kommunale idrætsdage for 2. og 5. årgang på tværs af skolerne. Det er nu blevet til en fast tradition, hvor dagene afvikles i uge 20 og 23.
Vi laver dagsorden og referat af alle møderne, som er tilgængelig i en samlemappe på Fællesnettet. 

De kommunale idrætsdage evalueres via spørgeskemaer, snakke med elever og lærere, hvorefter det tages op på et af vores møder, så vi kan forbedre os år efter år. Der er sendt et brev til skolelederne de sidste to år, hvor vi fortæller, hvordan dagene er gået, og hvad der er blevet sagt fra elever og lærere.

Kvaliteten i netværket er, at vi i et fælles forum kan diskutere fagets faglighed og erfaringsudveksle, således at vi kan støtte og hjælpe hinanden. Netværket bidrager til synlighed af faget og det kommunale idrætsudvalg bl.a. via de kommunale idrætsdage. Netværkssamarbejdet medfører effektivisering for den enkelte idrætslærer gennem videndeling, kompetenceløft gennem relevante idrætskurser, og sidst men ikke mindst bedre idrætsundervisning og dermed gladere og mere aktive skolebørn i Horsens Kommune.

Indholdsansvarlig Winnie Henriksen, whe@horsens.dk  


Horsens Kommunes byvåben

Tværgående Enhed for Læring

Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf. 76 29 30 90
E-mail: laering@horsens.dk
Sikker e-mail: uddannelseogarbejdsmarked@horsens.dk

CVR 2918 9889
EAN 5798006184972